Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25613 skribenter.
|
|
|
|
| Havørreden er truet i Finland | Mandag d. 16 februar 2004 - af Flemming Sørensen | Læst 931 gange. | kilde :/ritzau/FNBHavørreden kan i løbet af kort tid ophøre med at yngle naturligt i de finske åer. Det bliver konsekvensen, hvis ikke man sikrer havørredens vandringer til gydepladserne ved allerede i foråret at indføre en meget streng regulering af fiskeriet, siger det finske Vildt- og Fiskeriforskningsinstitut. I de åer, hvor den naturlige havørredbestand gyder, blev der i efteråret næsten ikke fundet nogen yngel af den rogn, der blev lagt et år forinden, sagde instituttet. Kun i Torne elvs biflod blev der fundet lidt småyngel. Som følge af manglen på nedbør i de senere år, har der været vandmangel i åerne i gydeperioden, og derfor var det næste umuligt for moderfisk at svømme op i åerne for at lægge deres æg i efterårene 2002 og 2003. Det medfører, at åerne så godt som tømmmes for yngel fra den naturlige stamme i år. Ynglen, smolten, forlader nemlig åerne i to-års alderen for at søge ud mod havet.
| << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|